Håndvægte

Spring til indhold

AXLE OLYMPIC DUMBBELL - FAT

506,00 kr 404,80 kr
Enhedspris
 
Tilbud

KINGSBOX OLYMPIC DUMBBELL

424,00 kr 339,20 kr
Enhedspris
 
Tilbud
Udsolgt

AXLE OLYMPIC DUMBBELL - SLIM

448,00 kr 358,40 kr
Enhedspris
 
Tilbud
Udsolgt

Få mere frihed I din træning med frie håndvægte

Med et par frie håndvægte kan du få lige præcis den træning, du har lyst til. Du kan bruge en lettere vægt til en svedig kredsløbstræning, eller du kan gribe de helt tunge håndvægte og arbejde på din styrke.

Ligegyldigt om du er på udkig efter et enkelt par frie håndvægte, eller om du har tænkt dig at investere i en række forskellige vægte til dit homegym, så har vi helt sikkert de rigtige produkter til dig.

Hos os er du sikret frie håndvægte til en god pris og i en mindst lige så god kvalitet. Vores træningsudstyr har sin primære produktion i Europa, og vi vælger altid de bedste varer til vores kunder.

 Derfor kan frie håndvægte være bedre end maskinerne

Hvis du er en af dem, der plejer at tage en rundtur i maskinerne i fitnesscenteret, så kan det måske være en god ide at give din træning et friskt pust med et par frie håndvægte. Og nu skal du høre hvorfor.

Træning med maskiner kan være nem at gå til, og det kan desuden være et fremragende middel til at isolere specifikke muskler. Men langt de fleste vil også kunne finde store fordele ved træning med frie håndvægte.

Når du ikke er låst fast i en maskine, stiller det nemlig langt højere krav til din koordination og stabilitet under de forskellige øvelser. Det betyder, at du også får aktiveret de små muskler, og dermed bliver dine bevægelser mere sikre og kontrollerede, jo mere du træner med frie håndvægte.

Desuden giver de frie håndvægte dig muligheden for større bevægelighed og range of motion under træningen. Og så har du selvfølgelig langt større frihed til at udføre et væld af forskellige øvelser med dine nye frie vægte.

 

Frie håndvægte kan bruges af både begyndere og øvede

Ligegyldigt om du først lige er begyndt at kaste dig ud i de basale styrketræningsøvelser, eller om du er ved at være nået op på over tusind besøg i det lokale fitnesscenter, så kan du forbedre din fysik ved hjælp af et par frie håndvægte.

Hos os kan du få fingrene i frie håndvægte, der går lige fra et kilo og helt op til 50 kilo. Og så kan vi levere justerbare håndvægte, der kan komme op og veje hele 115 kilo.

Køber du dine frie håndvægte hos os, er der altså rig mulighed for at vælge præcis det produkt, der passer til lige netop dig og dit niveau.

 Hvilken slags frie håndvægte er de rigtige for dig?

Når du tager i fitnesscenter, er valget allerede truffet for dig, når det kommer til, hvilken slags frie håndvægte, du skal have med dig under din træning. Men nu har du chancen for at vælge de helt rigtige vægte for dig og din træning. Og vi er her selvfølgelig til at hjælpe dig.

Vores hexagon håndvægte skal du vælge, hvis du ønsker et par frie vægte, der nemt kan stables, ikke ruller og desuden kan ligge fast på gulvet under træningen - hvilket kan være en fordel under nogle former for øvelser. 

Vi har selvfølgelig også de helt klassiske runde håndvægte, som du kender dem fra fitnesscenteret. Denne form for frie håndvægte kan nogle gange holde lidt længere end deres kantede fætre, fordi de ikke har hjørner, som kan blive udsat for slid med tiden. Men du er selvfølgelig sikret en god kvalitet og en lang levetid, når det kommer til alle vores frie håndvægte, uanset hvilken slags du vælger.

Leder du derimod efter et par frie håndvægte, som kan følge med dig og din udvikling, så skal du måske have fat i et par justerbare vægte. Her kan du starte med en lettere vægt og lige så stille bygge din styrke op – alt sammen ved hjælp af bare et enkelt produkt.

 Tre øvelser med frie håndvægte

Et par frie håndvægte kan være din tro følgesvend til alle ugens træninger – om den så står på arme, bentræning eller noget helt tredje.

Goblet squat

Du behøver ikke hverken squat-rack eller vægtstang for at give dig i kast med denne øvelse, som får hele kroppen i gang. En enkelt fri håndvægt er faktisk alt, hvad du behøver.

Grib din frie håndvægt og hold den op foran dit bryst med begge hænder, mens du står med fødderne lidt længere ude end hoftebredde. Bøj dig nu ned i en squat, mens du holder håndvægten i samme position, pres kroppen opad igen og gentag.

Renegade row

Til denne øvelse kan et par frie håndvægte af hexagon-typen være en fordel, da de så ikke ruller, når du har sat dem på gulvet.

Tag en fri håndvægt i hver hånd og placer dig i en pushup-position. Træk nu den ene håndvægt op imod hoften i en row bevægelse og returner til startpositionen. Gentag med håndvægten i den modsatte side.

Skulder pres

Du kan også bruge dine frie håndvægte til at få gang i din skuldermuskulatur med denne populære øvelse.

Grib dine håndvægte og placer hænderne ud for skuldrene med et overhåndsgreb. Pres nu vægtene op over hovedet og vend derefter tilbage til startpositionen.

Tilgængelighed
Pris
kr.
kr.
Sorter