Vægtstænger

Spring til indhold

POWER PLATFORM

5.352,00 kr 3.900,00 kr
Enhedspris
 
Tilbud

 Løft din træning med vægtstænger i topkvalitet

Måske har du stiftet bekendtskab med dem før, og ellers har du sikkert set dem i fitnesscenteret, hos en ven eller i fjernsynet. Vægtstænger er - som navnet antyder - en lang stang, som ofte er lavet af metal eller plastic og har specielle ender, hvor der kan fastsættes vægtskiver.

Men der findes faktisk rigtig mange forskellige former for vægtstænger, som bruges til en lang række forskellige øvelser, og dem kan du læse mere om længere nede på siden.

Hos os får du et stort udvalg af alverdens former for vægtstænger, og så leverer vi naturligvis kun udstyr i den bedste kvalitet og til den bedste pris. Og ligesom langt størstedelen af vores varer, er vægtstængernes primære produktion foregået i Europa.

Når du vælger din nye vægtstang, er det vigtigt at lægge mærke til, at der er forskel på vægtstængernes type, størrelse, huldiameter og maksimale lasteevne. Alt dette kan du naturligvis læse nærmere om, når du klikker dig ind på de forskellige vægtstænger.

 Vægtstænger er ikke kun til den hardcore bodybuilder

Får du svedige håndflader, når du tænker på at skulle have en vægtstang i hænderne? Måske tror du, at de tunge vægtstænger kun egner sig til de mest erfarne træningsnørder, men sådan ser virkeligheden slet ikke ud.

Præcis ligesom styrketræning så er vægtstænger for alle uanset erfaring og niveau – og det gælder altså også dig. Måske føler du dig ikke helt klar til at give dig i kast med vægtstængerne i dit fitnesscenter, og så er hjemmetræningen den perfekte mulighed for, at du kan øve dig. Og hvem ved, måske ender du med slet ikke at kunne undvære din nye vægtstang.

Vægtstænger kan nemlig bruges til en lang række forskellige øvelser, og det smarte er, at du kan bruge dem til at tilpasse din træning til dit eget niveau. Du kan lave dine øvelser med vægtstangen alene, eller du kan tilføje ekstra vægt i form af vægtskiver. På den måde kan du altså skalere øvelserne i takt med, at du bliver stærkere.

 Vi har de helt rigtige vægtstænger til lige netop din træning

En vægtstang er ikke bare en vægtstang. Der findes nemlig en lang række forskellige former for vægtstænger, og de egner sig selvfølgelig til forskellige former for træning. Vi hjælper dig her med at finde den helt rigtige vægtstang til dine behov.

Straight vægtstænger

Den her kender du nok. Denne lange og lige vægtstang er nemlig den, du oftest ser i fitnesscenteret, og det er også den slags vægtstang, der kan bruges til flest øvelser.

Denne type vægtstænger bruges eksempelvis til forskellige former for dødløft, squats og bent over rows.

Straight vægtstænger kommer i forskellige længder, størrelser og i forskellig vægt. Den typiske vægtstang af denne type vejer 20 kilo og består af metal, men du kan også få dem lettere og i andre materialer.

Er du typen, der går op i udseendet på dit homegym, kan du hos os endda få fingrene i vægtstænger, der passer ind i forskellige farvetemaer.

Curl vægtstænger

En anden populær form for vægtstænger er curlstænger. Denne har du måske også spottet i dit lokale fitnesscenter, men den er ikke helt lige så velkendt som de straight vægtstænger.

Curlstangen er formet med forskellige indhak og bølger hele vejen igennem, og det gør den ideel til eksempelvis bicep curls – heraf navnet. Det skyldes, at kurverne på denne form for vægtstænger gør det mere behageligt at udføre bestemte øvelser.

Hex vægtstænger

Denne form for vægtstænger egner sig perfekt til at lave dødløft. Med det hexagon-formede hul i midten og håndtagene på hver sin side tvinger vægtstangen nemlig din krop til at udføre øvelsen korrekt.

 Husk tilbehøret til dine nye vægtstænger

Selvom vores vægtstænger sagtens kan bruges alene, anbefaler vi alligevel, at du overvejer, om du kunne have brug for noget tilbehør til dem. Vi har selvfølgelig et par forslag.

Vægtskiver

Det smarte ved vægtstænger er, at du kan sørge for, at de følger med dig og din udvikling gennem tiden. Og hvordan gør du så det? Det gør du selvfølgelig ved at anskaffe dig en samling vægtskiver.

Måske er vægtstangen i sig selv nok til en start, men efterhånden som du bliver stærkere, kan du tilføje mere og mere vægt ved hjælp af vægtskiverne. Det vil altså sige, at vægtstængerne kan følge med dig hele vejen fra nybegynder til fitnessguru.

Squat rack

Med en squatrack gør du det nemmere for dig selv at få fat i din vægtstang i den rigtige position, når du eksempelvis skal udføre øvelser som squats eller bænkpres.

Beskyt dit gulv og din krop

Nogle gange er det ikke gulvets tilstand, der fylder i tankerne, når du har gang i en hård omgang træning. Men det er faktisk slet ikke så svært at sørge for, at dine vægtstænger ikke ender med at lave ridser derhjemme. Smid en træningsmåtte eller lidt gulvbeskyttelse med i kurven, og så er gulvene sikret, når vægtstangen skal i brug.

På samme måde kan det være værd at overveje, om du skal have gang i en slags øvelser med din vægtstang, som eksempelvis kræver en nakkepude. Disse kan du nemt påmontere vores vægtstænger og fjerne igen efter behov.

Tilgængelighed
Pris
kr.
kr.
Sorter